Way To Go
i Hedensted Kommune
SUNDHEDSFREMME
Nyskolegade 4, 8723 Løsning
waytogo@hedensted.dk

Webdesign: Marginal.dk
Når du køber ind

Det er en god idé at læse varedeklarationer, så du kan vælge madvarer med et lavt indhold af fedt/sukker/salt samt et højt indehold af fuldkorn/kostfibre.

Varedeklarationer kan være svære at læse og forstå. Her er en indkøbsguide med anbefalingerne for indhold af fedt, kostfibre og sukker i diverse madvarer.

Anbefalet indhold pr. 100 g af varen:

 

 
Fedt
Kostfibre
Sukker
Hvedebrød
Max 7 g
Min 5 g
 
Rugbrød
Max 7 g
Min 8 g
 
Morgenmads-
produkter
Max 7 g
Min 8 g
Max 13 g
Mælk
Max 0,7 g
 
 
Surmælks-
produkter
Max 0,7 g
 
 
Ost
Max 18 g / 30+
 
 
Kød og pålæg
Max 10 g
 
 
Fisk (uden panering)
Ingen øvre
grænse
 
 
Færdigretter,
 frosne
kartoffelprodukter
Max 5 g
 
 
Dressing, sauce,
 pålægssalat
Max 5 g
 
 

 

Kilde: Hjerteforeningen

Dvs. hvis du skal købe et morgenmadsprodukt, fx mysli, bør der være max 7 g fedt og max 13 g sukker, mens der bør være mindst 8 g kostfibre. 

Bestil indkøbsguiden
Du kan gratis bestille indkøbsguiden hos hjerteforeningen.

Tjek på ingredienserne
Du kan se, hvilke ingredienser der er i en vare ved at læse ingredienslisten. Ingredienserne står i faldende rækkefølge:
- De ingredienser der står først, er der mest af i varen.
- De ingredienser der står til sidst, er der mindst af i varen.

Hvis fx sukker eller fløde står først i ingredienslisten, kan du sikkert finde et sundere alternativ.

Kalorier i varen
Du kan også se på kalorieindholdet i varen. Kalorier er sammen med kilo Joule måleenheden for energi. Både kalorier (kcal) og kilo Joule (kJ) står på varen:
- kJ er det store tal
- kcal er det lille tal

Har du svært ved at vurdere, om indholdet af kalorier er passende, kan du prøve at sammenligne med andre tilsvarende varer.

Se efter nøglehullet
Mad- og drikkevarer kan blive nøglehulsmærket. Nøglehullet signalerer, at varen lever op til anbefalingerne for fedt, sukker, kostfibre og salt. Nøglehullet fortæller, at andre har læst varedeklarationen og godkendt varen, fordi den bidrager til en sund og varieret kost.
Kun varer, der bidrager til en sund og varieret kost kan blive nøglehulsmærket. 
Se mere på nøglehullet.

Se efter den orange mand
Gå efter fuldkornslogoet, når du handler mel, brød, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Vælger du madvarer, der er mærket med fuldkornslogoet, er du garanteret et sundt produkt med masser af fuldkorn, kostfibre, vitaminer og mineraler. Se mere på fuldkorn.