Way To Go
i Hedensted Kommune
SUNDHEDSFREMME
Nyskolegade 4, 8723 Løsning
waytogo@hedensted.dk

Webdesign: Marginal.dk

Alkohol

Du kan blive afhængig af alkohol. Og det kan være svært at holde op med at drikke igen, hvis du først er begyndt. Mange unge drikker alkohol hver weekend sammen med vennerne. De mødes privat, drikker nogle øl og går til fest på skolen eller ud i byen - det er der skam intet galt i, hvis man er over 16 år, kun max drikker 7 genstande om ugen og kun 3 genstande ad gangen.  Nogle unge drikker i hverdagen - og de drikker måske alene. Når man drikker, sløver man sine tanker. Man bliver måske kærlig og glad. Derfor kan alkohol lige som stoffer være en måde at flygte fra virkeligheden på, og glemme problemer derhjemme eller i skolen.

Risikoen for alkoholskader stiger ved et forbrug på mere end 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder om ugen. Ligger du under denne grænse, kan dit forbrug betegnes som lav-risikoforbrug. Sundhedsstyrelsens mål med udmeldingen om lav-risikoforbruget, giver dig, mulighed for at tilrettelægge en sund livsstil. En livsstil hvor det lave niveau af alkohol, kun giver dig en lille risiko for skader.

 
Det anbefalede antal genstande pr. uge er fortsat 21 for mænd og 14 for kvinder.

 

Du kan på netstof.dk læse, hvordan alkohol påvirker din krop.

Har du på fornemmelsen, at du drikker mere end de fleste andre? Drikker du måske i løbet af ugen? Lyver du om dit alkoholforbrug? Så kan det være du er afhængig af alkohol. På tabu.dk kan du få info & hjælp - personligt og anonymt.
 
Måske du prøver at stoppe et forbrug, eller du har problemer med venner, kæreste eller forældre, der har et forbrug? Så skriv til Netstof.dk.
 
Hjælpen i Hedensted kommune finder du hos Rusmiddelkonsulenterne. Du er velkommen til at sende en mail eller ringe til Rusmiddelcenteret i telefontiden.