Way To Go
For unge i Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
Sundhed og forebyggelse
Tofteskovvej 4
7130 Juelsminde
SUNDHED
’Sundhed er ikke kun fravær af sygdom, det er fuldstændigt
fysisk, psykisk og socialt velbefindende.’
WHO har lavet den definition på sundhed. – Den følger vi
også i Hedensted Kommune.
Sundhedsoplysning er ofte baseret på valg: – ’Spis frugt og
grønt og bliv sund’, – ’Hold op med at ryge og bliv sund’,
– ’Lad være med at drikke alkohol …’, – ’Lad være med
at spise slik …’.
Sagt på den måde bliver budskaberne af mange opfattet
som et valg mellem sundhed og livskvalitet.
Men det skal ikke være surt at være sund. På way-to-go
kan du læse om sundhed, og måske får du lyst til et sundere
liv. Du kan læse om, hvad der sker med kroppen, når
du spiser, drikker, ryger, bevæger dig o.s.v.
Du kan få viden om sex og prævention, og du kan få gode
råd, hvis du er i tvivl, om du er gravid, har en sygdom, er
for tyk og meget mere.
Ingen problemer er for store eller for små. Men du skal
ikke gå alene med problemerne – lad os sammen finde
en løsning.
Du kan frit og anonymt stille spørgsmål til os, som vi vil
svare på inden for 24 timer på hverdage. Det vil sige, at
hvis du skriver i weekenden, kan du først få svar om mandagen.
TRIVSEL
Fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende er
et mål, som ikke kan være opfyldt hele tiden eller i alle
situationer. Alle kommer ud for kriser, og vi kan ikke være
’på toppen’ konstant.
Men vi kan stræbe efter de bedst mulige rammer for at
trives, og hertil stiller Hedensted Kommune hjemmesiden
www.way-to-go.dk til rådighed.
Her kan du finde oplysninger og gode råd, hvis du – eller
en du kender – har et problem. Der vil være links til sites,
der tilbyder gratis anonym rådgivning.
Skriv også – selvom andre ikke synes, problemet er så
stort. Hvis DU føler, at du har et problem, er det et problem
Tegn på mistrivsel